Har du overvejet at opleve Japan?

13 maj 2019 Anne-Mette Hansen
Har du overvejet at opleve Japan?

Hvor skal din næste ferierejse gå hen? Det er altid svært at vælge sin destination. Hvis du er til både storby og historie – så skal du vælge at opleve Japan. Landet byder på et væld af historiske templer – du når med garanti ikke at se dem alle, bare i Kyoto er der mere end 1000 templer. Landet byder med verdens største by også på nogle helt vilde storbyoplevelser. 

Japan har det hele 

Det er så sandt, som det er sagt. Landet har bare alt. Det er sushiens oprindelsesland, toiletter har varme og musik i sædet, du kan overnatte i en kapsel med indbygget tv, du kan opleve geishaer, besøge verdens største fiskemarked, købe Hello Kitty som pandekager – og ikke mindst krydse et af de mest befærdede fodgængerfelte i verden ved Shibuya i Tokyo.

Fra Tokyo til Kyoto 

Når du har fået nok af Tokyos storbys atmosfære, så kan en tur til Kyoto klart anbefales. Er du kun i Tokyo i kortere tid, kan du også bare tage en 1-dags tur til Mt. Fuji. Det er en helt vild smuk oplevelse. Og hvis du er heldig at komme på det rette tidspunkt, så blomstrer de smukke Shibazakura blomster, og du kan tage nogle helt fantastiske billeder. 

Rejser du fra Tokyo til Kyoto, kan du tage tog eller bus. Bussen er rigtig billig – og de Japanske busser er faktisk meget komfortable. 

I Kyoto kan du opleve rigtig meget. De mere end 1000 templer – der er ét lavet af guld, ét med udsigt over hele byen og ét fyldt med mere end 1000 guld buddhaer. Byen rummer også: en skov af bambus, geishaer, og den berømte vandring gennem det ikoniske Fushimi-Inari Taisha shrine. 

Er du klar til at opleve Japan?

Er du blevet helt fortryllet ved tanken om templet af guld? Drømmer du om varme i dit toiletsæde? Eller vil du bare gerne have noget helt fantastisk sushi? Stop med at drømme, og begynd at planlægge din tur til Japan i dag. 

 

Flere Nyheder