Interrail hitter hos bedstefar og bedstemor
Det er igen blevet populært at vælge ferierejser med tog. Og nu er den ældre generation også begyndt at tage på interrail.
I mange år har flyet været foretrukket, når danskerne skulle drage afsted på ferie. Men toget, som mange ellers har dømt ude, har i den grad fået en renæssance hos de rejsende. Det oplever man hos DSB, hvor nye tal viser, at salget af interrail-biletter i første halvår af 2019 er steget med hele 47 procent sammenlignet med samme periode sidste år. Stigningen skyldes ifølge Aske Wieth Knudsen, underdirektør i DSB, at flere rejsende gerne vil have sjælen lidt med, når de tager på ferie. Mange har allerede prøvet at flyve jorden rundt, og nu vil de bare gerne have en ferie, hvor man kan slappe af og opleve noget undervejs. Men også klimadagsordenen spiller en afgørende rolle for, at vi fravælger fly og bil, når turen går syd på. Ifølge forsker Katrine Hartmann-Petersen fra RUC så ligger der en historisk romantik i det at vælge togrejsen fremfor eksempelvis at køre med bus. Og så spiller muligheden for, at man kan bevæge sig rundt i toget også en afgørende rolle for at denne transportform nu vælges af mange turister, mener RUC forskeren.
Dårlig infrastruktur truer rejsen
Som noget nyt vil du nu også kunne møde bedstefar og bedstemor i togkupeen sydpå. Den ældre generation er nemlig også begyndt at tage på interrail. Mange seniorer har prøvet dette som unge, da denne ferieform hittede tilbage i 1970erne og 80erne. Dengang var interrail forbeholdt unge under 27 år. Sådan er det ikke længere, da seniorer på +60 nu kan rejse i for eksempel 22 dage frit med tog for et beløb på cirka 3500 kr. Hos flyselskaberne behøver de dog ikke at frygte et dyk i antallet af passagerer. For dårlig infrastruktur gør det nemlig stadig noget besværligt at tage toget rundt i Europa. Ifølge Søren Sattrup, direktør for udvikling og koncepter i Kilroy, så har de europæiske lande ikke investeret ordentligt i infrastruktur i mange år. Det betyder, at der i dag er dårlige nattogsforbindelser og lange rejsetider forbundet med det at vælge toget som transportform.
Flere Nyheder
Rejse til Vietnam: Oplev historie og eventyr i et land i rivende udvikling
Det er igen blevet populært at vælge ferierejser med tog. Og nu er den ældre generation også begyndt at tage på interrail. I mange år har flyet været foretrukket, når danskerne skulle drage afsted p&ari...
Peter Mortensen
18 januar 2024
Rejse Thailand: Oplev den ultimative eventyrdestination i Sydøstasien
Det er igen blevet populært at vælge ferierejser med tog. Og nu er den ældre generation også begyndt at tage på interrail. I mange år har flyet været foretrukket, når danskerne skulle drage afsted p&ari...
Peter Mortensen
18 januar 2024
Rejse til Japan: Opdag et Land af Tradition, Moderne og Eventyr
Det er igen blevet populært at vælge ferierejser med tog. Og nu er den ældre generation også begyndt at tage på interrail. I mange år har flyet været foretrukket, når danskerne skulle drage afsted p&ari...
Peter Mortensen
17 januar 2024