Rejsenyt – læs mere om alternative rejser

02 september 2019 Astrid Pedersen
Rejsenyt - læs mere om alternative rejser

Specialiserede rejser og eventyr rejser er in som aldrig før. Det har i mange år været populært blandt den rejsende del af befolkningen ikke at lade sig nøje med pakkerejser og all inclusive, når turen går mod fjerne destinationer. Allerhelst skal oplevelsen være så autentisk som muligt, med mulighed for at komme tæt på naturen og på den lokale befolkning. En rejse skal indeholde elementer af kultur, og helst berige den rejsende med oplevelser, som ligger lidt ud over det sædvanlige.

Således tilbyder flere rejsebureauer mange alternative rejseformer – og flere agenter byder sig ligeledes til med henblik at hjælpe de eventyrlystne med at tilrettelægge netop deres unikke rejse. I det følgende vil vi kigge nærmere på særlige rejsetyper, som er opstået i løbet af det seneste årti.

Riderejsen – oplevelser til hest

Flere forskellige rejsebureauer – danske såvel som internationale – har specialiseret sig i rejser, hvor heste og ridning er i centrum. Ridning er ikke alene morsomt og udfordrende. Man får også en helt unik mulighed for at komme tæt på dyrelivet, når man er til hest.

På hesteryg kan man forcere uvejsomt terræn, som ikke egner sig til bilkørsel. Og så slipper man for ømme ben og vabler samt våde fødder, når vandløb skal krydses. Visse former for riderejser kræver, at man er en erfaren rytter med en god balance og udholdenhed. Men det kan også godt lade sig gøre at finde en riderejse, som passer til nybegyndere og børn. Og så er det bare ud over stepperne!

Kulturrejser for det modne publikum

Flere rejsebureauer har fået øjnene op for det potentiale, der gemmer sig i de 50+ årige. Denne målgruppe er ikke nødvendigvis interesserede i familievenlige udflugtsmål, men ønsker en mere dybtgående forståelse af et land og dettes kultur- og natur-rigdomme. Et rejsebureau som for eksempel Viktors Farmor har mange tilbud til det rejseglade senior publikum, og dem kan du læse mere om på rejsebureauets hjemmeside.

Flere Nyheder